Dampmaskinen.
Fig. 1
En 2 cyl. dampmaskine (med glider).
Fig. 2
2 cyl. dampmaskine (oscillerende)
Grundlæggende findes der 2 typer af dampmaskiner, en maskine med glider og en oscillerende. Den oscillerende er en meget enklere maskine end den med glider og det betyder selvfølgelig også at den er noget billigere.
Begge typer er dobbeltvirkende, dvs. at når stemplet er i top ledes dampen i oven på stemplet og presser dette nedad og når stemplet er i bund ledes dampen i under stemplet og presser det opad, dette giver en effektiv udnyttelse af dampen.
Arbejdsprincip for en dampmaskine med glider
På billedet t.v. er stemplet i bund og dampen ledes via glideren ( det røde stempel) ind under stemplet, samtidig åbner glideren for afgangshullet til området over stemplet.
På næste billede presses stemplet opad og samtidig bevæger glideren sig også opad, på et tidspunkt lukker glideren for både til og afgang.
Når stemplet er i top åbner glideren for dampen så den nu kan strømme ind på toppen af stemplet og samtidig åbner den for afgangshullet så dampen under stemplet lukkes ud, hvorved stemplet presses nedad.
Når man skal bakke med et modeldampskib standser dampmaskinen og går derefter den modsatte vej rundt. Det sker ved at man forstiller den aksel der bevæger glideren op og ned, i den ene stilling kan maskinen kun gå en vej rund . Først blokeres både til og afgang til cylinderen hvorved maskinen stopper. Dernæst åbner glideren for tilgangen
Arbejdstryk max. 5 bar.
Arbejdsprincip for en oscillerende dampmaskine.
Det der er kendetegnende for en oscillerende maskine er, at cylinderhoved vipper frem og tilbage. I motorblokken og i cylinderne er der boret 4 huller der skal lede dampen ind og ud af cylinderen. selve cylinderen bliver holdt tæt til blokken ved hjælp af en fjeder.
De 2 huller i v. s. leder dampen ind i cylinderen, og de 2 i h.s. er udstødningshuller.
Fig. 1. her ledes dampen ind for oven på stemlet og ud for neden, herved presses stemplet nedad.
Fig. 2. Når stemplet er i bund er der lukket for begge huller.
Fig.3. Svinghjulet / den anden cylinder sørger for at bevægelsen fortsætter og nu åbnes der for det nederste hul så dampen kan strømme ind og presse stemplet opad.
Arbejdstryk max. 3 bar
Smøring af dampmaskinen.
Inden maskinen startes op skal der hældes dampolie på smøreventilen (beholderen). Dampen fra kedlen går igennen smøreventilen og tager en lille smule olie med ind i cylinderne og smøre derved cylinder og stempel. Alle de øvrige bevægelige dele smøres med tynd motorolie, feks. syntetisk 15 – 40 olie.