Dampkedel

 Dampkedel.

Der findes 2 kedeltyper, en lodret stående og en liggende.

Hvilken type man vil vælger afhænger af det skib man vil have kedlen i og hvad man selv syntes bedst om. Man skal være opmærksom på, at det kun er i den vandret liggende der kan fremstilles en effektiv overheder.

Lodret stående ( vertikal )

Alex fra Krick

Liggende (horisontal)

Puffin fra Cheddar

 

3½” dampkedel fra Maccsteam

Diameter : 3½” (900 mm), Længde: 6″ (1500mm), Indeholder ca. 675 ml., Max tryk 60 psi ( 4bar)

Til højre ses brænderen, manometer og vandstandsglas. Øverst på kedlen sidder damptoppen med udtag til dampmaskinen og øvrige forbrugere ( f.eks. dampfløjte).  Lige før skorstenen kan man se sikkerhedsventilen. Ventilen på v. side af kedlen er en kontraventil, her tilsluttes vandpumpen.

En dampkedel er fremstillet af et kobberrør hvorpå der er sølvloddet endestykker. Et mindre kobberrør går igennem kedlen og virker som brændkammer, i dette er der mange små rør hvor vandet opvarmes, røret ender i skorstenen.

Brændkammer, vandstandsglas og manometer

Brænder

Brænderen består af et rør hvor i der er presset et stykke keramik med mange huller. Det giver en meget effektiv brænder. Øverst sidder tilslutningen til gastanken og gasdysen, hullerne er til at tilføre ilt til forbrændingen.

Overheder

Fra damptoppen ledes dampen via er kobberrør til skorstenen og 2 – 3 gange ned i brændkammeret, hvorved dampen bliver overhedet. Overhedet damp giver en bedre fyldning i cylinderen end hvis dampen kommer direkte fra damptoppen. Fra dette rør sendes dampen videre til dampmaskinen.

 

Overheder, sikkerhedsventil, damptop og undertryksventil.

Sikkerhedsventilen er monteret øverst på kedlen og er normalt indstillet til 5 – 6 bar, ved dette tryk åbner ventilen og sikre at der ikke sker skade på kedlen.

Damptoppen er en lille forhøjning øverst på kedlen. Her sidder alle udtagene til forbrugerne. Ved at hæve stedet hvor udtagene sidder undgår man at der komme for meget vand frem til dampmaskinen, hvilket kan medfører en hydrostatisk lås.

Undertryksventilen er også placeres øverst på kedlen, her på damptoppen. Denne ventils opgave er at åbne når kedlen køles ned, så der ikke opstår undertryk i kedlen. Hvis der opstår undertryk i kedlen vil der blive suget snavset og olieholdigt vand tilbage i kedlen.

Kontraventil

På siden af kedlen sidder en kontraventil, her tilsluttes røret fra vandpumpen. Trykket i kedlen sørger for at holde ventilen lukket. Når der skal fyldes vand på kedlen under tryk, åbner ventilen når trykket fra vandpumpen overstiger det tryk der er i kedlen

Manometer og vandstandsglas

Manometer.

Et manometer er tilsluttet øverst på kedlen eller på damptoppen, her kan man hele tiden se hvor højt damptrykket er. På engelske og amerikanske dampanlæg vil det typisk vise trykket i PSI, og på europæiske anlæg i BAR. På små anlæg vil manometeret typisk gå op til 80 psi ( ca. 4,5 bar ) og på større anlæg 120 psi ( 8 bar ).

Vandstandsglas

Vandstandsglasset kan være monteret enten forrest eller bagerst på kedlen, på nogle kedler er der tilslutningsmuligheder i begge ender, og man kan så selv vælge hvor man vil have det siddende. Det er meget vigtigt hele tiden at holde øje med at der er vand på kedlen, hvis kedlen løber tør og brænderen varmer for fuldkraft, kan kedlen beskadiges.

Hvis man har en Chalup, altså et åbent skib, kan men en gang i mellem sejle ind til søbredden og holde øje med hvor meget vand der er tilbage på kedlen. Hvis man ikke har en vandpumpe til efterfyldning skal man regne med max. 20 minutters sejltid.

For at undgå at der opstår luftlommer i røret kan man sætte en tyndt  messingstang ( 1mm ) ind i røret. Man kan også komme lidt afspændingsmiddel i vandet.

Vand

Der er meget delte meninger om hvilken type vand man bør hælde på kedlen, men for at undgå tilkalkning vil en blanding af 2 dele demineraliseret vand og 1 del postevand være en god løsning.

Beplankning

Hvis kedlen ligger under dækket er der ikke så meget behov for at lægge et lag træ på. Men hvis den ligger frit fremme i en åben dampchalup ser det pænt ud med en træbelægning.