Navy Day på Dragør Fortet 2014

Husk at sætte kryds i kalenderen 5 juni, her er det foreløbige program.

tilmelding til Ole Knudsen tlf. 25453033  eller okn@tec.dk

 

Marinehjemmeværnet i Dragør 

Indbyder til NAVY DAY på DRAGØR FORT ’for 28. gang’ 

GRUNDLOVSDAG

 

Onsdag den 5. juni 2014 kl. 13.00 – 16.30

 

PROGRAM:

 

Marinehjemmeværnsfartøj MHV 911 BOPA er åben for besøgende i den gamle færgehavn, og der vil være demonstration af gummibåde og våben.

De øvrige Hjemmeværnsgrene fortæller om deres forskellige opgaver og arbejdet i disse grene.

Flyvevåbnets redningshelikopter EH-101 lander på græsarealet i løbet af eftermiddagen, hvor helikopteren kan beses.

Dragør Brandvæsen viser materiel, og der er mulighed for de mindste at prøve vandkanon og ”røgdykning”.

Københavns Politi Station Amager viser deres køretøj og materiel.

Falck viser deres nyeste grej inden for ambulancetjeneste og behandlingsteknik.

Brand & Redning fra Københavns Lufthavn viser redningsfartøjet ’Airport Rescue’ frem i fortets havn, hvor der også vil mulighed for at prøve livreddende førstehjælp.

Desuden vil Brand & Redning præsentere et af de store brandslukningskøretøjer.

Kystartilleriforeningen viser film fra ”Den gang der var kystbasser til”.

Amager Marineforening viser udstilling og fortæller om foreningens arbejde gennem 26 år.

Skoleskibsforeningen DANMARK fortæller om dengang og nu.

Kvindelige Marineres Musikkorps kommer kl. 14.00 spiller og på fort pladsen.                           

Danmarks – Samfundet sælger Dannebrogsflagmærkater og fortæller om foreningens arbejde.

Vallensbæks Modelskibs Klub viser de sidste modeller.

Lions Club varetager tombola og lotteri. Overskuddet heraf går til støtte for hjælpearbejdet i Dragør Kommune.

Vi vil se om vi igen i år kan få liv i Fortets gamle hovedmaskiner.

På fortet er det muligt at købe is, grill pølser og velskænket fadøl. 

Bemærk: Al ophold og færdsel sker på eget ansvar.

 

Med venlig hilsen og på gensyn GRUNDLOVSDAG 

Jan Sigsgaard

Kaptajnløjtnant