Turen til Dortmund

Igen i år havde Thomas Reichert arrengeret en tur til den store hobbymesse i Dortmund. Vi var 8 raske VMK’er der drog afsted fra København torsdag den 11 april tidligt om morgene, efter togskift i Hamburg var vi fremme ved hotellet i Dortmund kl. ca. 16. Dagen efter tidligt op , morgenmad, og derefter afsted til hallen hvor vi var fremme kl. 09 hvor udstillingen åbnede.

Dortmund

Vi var på udstillingen fra 09 – 1730. Alle var selvfølgelig godt trætte af at trave rundt i så mange timer, men da der var rigtig meget at se på følte ingen at tiden var lang, jeg kunne såmænd godt havde taget derud igen om lørdagen, men både lørdag og søndag er hallen overfyldt med besøgende så det var ikke nogen god ide.

Som I kan se på de mange billeder og på videoerne var der mange spændende ting at se på, der var også opvisning i det store bassin hele dagen. Hvis man havde ønske om at handle lidt ind var der også mange boder hvor der kunne gøres en rask handel, jeg fik selv købt en del ind, bl.a. en “toilet mand” ham vil jeg vise jer en anden gang.

Lørdag var vi lidt rundt i Dortmund, først en stor hobbybutik og derefter et besøg hos Conrad. Resten af dagen slappede vi af i byen, det var næsten sommer.

Søndag hjem med IC toget. Stor tak til Thomas og Helle for den godt tilrettelagte tur, og tak til alle for nogle fornøjelige dage.

Carsten.

foto1  foto2   video1  video2